Japan - en rolig aften.

Tid: irl
By: En lille by ved navn Kakusmi
Sted: Centrum af byen
Omgivelser: ingen
vejr: mørk, ingen stjerner, ingen måne med en kølig blæst.
Årstid: efterår
______
Gaara kom gående ned igennem hovedgaden i den lille by Kakusmi. Han blik var roligt og velovervejet og hans røde hår sad som altid. Han gik med rolige skridt igennem byen. Den lette blæst susede igennem gaderne og gjorde så hans hår kom i let bevægelse, dog ikke så meget.
Gaara stoppede på da han stod i det miderste af byen (på et torv). Der stod en marmor statue midt på torvet. Statuen var ikke særlig pæn eller noget. I hvert fald ikke i følge Gaara.


//påklædning: https://2img.net/h/i181.photobucket.com/albums/x125/francisco_324/squalljade_gaara_sand.jpg//

Tony sad på en af de omkring liggende bænke og stirrede træt op i himlen.
*Utroligt... Jeg må være kommet ud af form* tænkte han irriteret.
Han lignede selv en 17 årig der bare var på turist tur i Japan, men sandheden stak længere ned.
Han fik øje på den rødhårede dreng og lagde hovedet lidt på skrå.
Drengen skilte sig meget ud i forhold til de andre mennesker.

Gaara tog nogle skridt hen i mod statuen. Hans gang var stille og lydløs.
Gaara havde været i denne verden i snart en uge og havde stadig ikke helt vennet sig til den. Der var så mange mærkelige ting som på ingen måde minede som dem derhjemme. Han kunne ikke helt finde ud af om dette var godt eller skidt.
Selv havde han ikke bemærket at der var andre, men pga. hans særlige evner for sand vidste han det hurtigt. Sandet var som hans øjne, øre, arme og ben. Det var en del af ham i højre grad en man egentlig regnede med.
Gennem sandet så han drengen an. Den anden dreng så ikke ligefrem du til og udgøre en trudsel, men man skulle jo ikke undervurdere andre. Dette var noget han havde lært på en lidt better måde.

Tony havde godt lagt mærke til alt sandet der krøb langsomt frem efter ham, men det måtte jo være et tilfælde... Ikk?
Han rettede sig op, rettede lidt på skulder bladene og skridtede så over mod drengen.
Takket være de forstærkede sanser, reflekser og den underlige ekstra sjette sans.

Gaara fik sandet til og stoppe og da det næste vindstød kom var sandet blæst væk. Gaara vente sig om mod personen.
Han kiggede på ham med et udtryksløst ansigt.
Der var ikke en eneste tanke eller følelse at sporre hos ham.
Han nikkede kort til den anden dreng. Dette var noget han havde set flere gøre, var det sådan en slags skik her i dette serprægede land?

"Hey" sagde han på næsten flydende Japansk.
Han bukkede kort og kiggede bare på ham.
Han lagde mærke til sandet først forsvandt nu, ikke før hvor det også blæste en smule.
Drengen måtte jo have noget med det at gøre...

"hey" svarede han på japansk med sin rolige stemme.
gaara ville godt vide om han var noget særligt eller blot endnu en af alle disse mange japanere der nu engang var på dette sted.
Det undrede ham en smule at stort set hele den befolkning der var her enten var sort håret eller brunhåret. og dem der ikke var det, var dem der var så bleje som lagner. Men dem der var så hvid lå jo også kun på stranden og lidt efter var de røde. Han kom til og tænke på svin når han så nogle af de meget rundmavede mennesker.



//kommer du på chatbox herinde? xp//

"Du ligner ikke en Japaner" sagde han langsomt og kiggede rundt.
Alle de sorthårede mennekser som bare var så kedelige at kigge på.
Men drengen var så anderledes at kigge på, og hans sjette sans var vækket ved ham.

"nej, er teknisk set heller ikke japaner" sagde han og overvjede hvad han skulle sige. Han ville nødigt komme til og røb sig selv.
*århh tag dig dog sammen! så svært er det sku da heller ikke. du finder på noget* sagde en lille stemme inde i hans øre.
"du ligner nu heller ikke selv ligefrem den indfødte japaner" sagde han og et meget lille smil kunne anes i hans ene mundvige, der trak en smule opaf.

"Kan jeg heller ikke ligefrem kaldes" sagde han roligt.
Tony havde jo boet over hele verden. Det er et Dragemenneske jo nød til.
Dragemennesker skal konstant være på farten for ikke at være unde mistanke, men nu til dags, kunne man jo ikke rejse nogle steder med offentlig transport uden halvdelen af verdnen vidste det.
"Men du snakker Japansk, som en indfødt..." sagde han langsomt og tænkte over hvert et ord.

Gaara nikkede. Han havde ikke lyst til og spørge hvor han var fra da der så var høj sandsynlighed for at han ville få smidt det spørgsmål tilbage i hovedet.
"Hvad er dit navn?" spurgte han i stedet.
Han trak svagt på skuldrende.
"Har altid snakket det sprog" sagde han med en velovervejet stemme.

"Tony" sagde han og kiggede på ham over hans underlige svar.
"Virkelig?... Hvor er du så opvokset, hvor man altså snakker Japansk" sagde han og kiggede på ham.

"okay" sagde han stille. Han tænkte lidt over hvordan han skulle formullere sig så hans sætning blev mere eller mindre forståelig uden og være afslørende.
"Ja, den by jeg er fra snakker alle japansk" sagde han med den rolige stemme.

Han kvalte et grin og sagde så med et skævt smil. "Du kunne jo også bare sige du ikke ville sige det..." sagde han med et skævt grint.
"Jeg har jo lige mødt dig" sagde han så med et hævet øjenbryn.

han trak på skuldrende.
"det er vist skik og brug og svare på hvad man bliver spurgt om i dette land" sagde han med antydningen af et smil.
"hvad med dig selv? du snakker et rimmelig god japansk"

"Ja" sagde han roligt.
Det var hans mindste kunst. Drager var fødte talere til at villede og give gåder, så selvfølgelge kunne et Drage menneske snakke alverdens sprog.
"Jeg har været her et par gange inden, så mente jeg hellere måtte lære det så jeg ikke trådte nogle over tærenene" sagde han og smilte skævt.

Gaara nikkede forstående.
"du virker ellers som typen der ville kunne ordne folk hvis du kom til og træde dem over tæerne og de besluttede sig til og gå til modangreb" sagde han og det kunne ikke høres på hans stemme at han gættede. Det kunne jo aldrig skade og se hvad han ville svare. Måske kunne svaret være intressant?

Han smilte lidt. "Jo, sandt nok" sagde han og knækkede faretruende da en Japaner gik ekstra langsomt for at høre hvad de snakkede om.
Manden fik hurtigt lyn travlt med at komme videre og Tony skulede is koldt efter ham.

Gaara så ikke over i mod den fremmede mand. Han lod blot en smule sand krype hen i mod manden. Man kunne jo aldrig blive for sikker. især ikke i en fremmed by med en masse fremmede mennesker.
Gaara så på tony.
*han ser ikke så så tof ud som han sikkert er* tænkte Gaara

I det samme øjeblik tænkte Tony det helt samme imod Gaara.
Ud af øjenkrogen så han sandet krybe efter ham.
"Så... Gaara.... Hvordan har du det med Sand?" spurgte han uskyldigt.

Gaara trak på skuldrende
"jeg har det okay med sand, men jeg har det ikke okay med folk der stikker næsen i andre folks sager!" det sidste sagde han med en iskold stemme samtidig med at han vente hovedet mod manden. Sandet "kravlede" op af mandens ben, hvilket var alt andet end godt for den som det gik ud over.
Sandet var nået op til mandens knæ.

"Kan jeg byde på noget af drike?" spurgte han og kiggede på ham.
Han lavede en fejende bevægelse mod en af de mange barer der lå rundt omkring.

Gaara nikkede.
"jo tak" sagde han og vente sig så han stod med ryggen til manden og siden til Tony.
Han lod sandet blæse væk da vinden blæste let igen.
"havd for en?" spurgte han roligt

"Vælg selv" sagde han og kiggede bare på Gaara med et meget tænkende blik.
Tony lod hurtigt sine øjne blive helt blodrøde.
Alt fik en rødelig farve og specielt kropsvarme var vist frem.
Hurtigt blev hans øjne normale igen.

Gaara havde ud af øjenkrogen bemærket hvad der skete med tonys øjne, dog sagde han intet til det.
"Den der" sagde han og pejde på den der lå for sig selv i en mørk gyde. Den var mennesketom.