Pandora - Drage Bjerget.

Tid : Solopgang.
Sted : Ved foden af Bjerget.
Land : Pandora, Ødelandet.
Omgivelse : En Skag der løber rundt, flokke af Rokker og nogle Psychos der plyndrer en grav i nærheden.
Vejr : Lettere diset, små koldt, men det forsvinder hurtigt.
Årstid : Forår.


Anthony stod og kiggede op til toppen af bjerget.
Lugtene af lig, skag lort og andet møg fyldte luften med stank af det hele.
En enkelt Skag hvalp troede den kunne klare Anthony og løb imod den, mens den åbnede sin tredelte mund og skreg af ham.
Tony vendede sig irriteret om da den kom løbende og sparkede den i hovedet, et lille knap og den havde brækket den lille hundeagtie nakke.
"Sådan noget forbandede lort" sagde han irriteret.
Før havde det her været dragernes land, intet kunne nærme sig bjerget uden at blive flænset, nu... Var det nærmest bare et tilholds sted for banditter, et toilet for Skags og en rede for Rokks... Men i det mindste havde de ikke besudlede selve byen der lå øverst oppe.
Han sukkede stille og kiggede igen op til toppen.
*En dag... Vil vi være tilbage* Tænkte han selvsikkert.

Katherin vidste ikke hvad hun lavede på disse kanter, ikke andet end at det var komplet vanvittig, men som altid var der noget der trak i hende, at se noget nyt, og disse skapninger skulle være helt ektraordinære.
Stanken af lig ramte hendes næsebor og hun skyttede sig, lugten var helt forfærdelig, hun rynkede på næsen, og forsatte fremad, hun ville ikke nærme sig toppen af bjerget, det var deres lige som byen i skoven var elvernes, hun hadede folk der ikke kunne acceptere de gænse regler, det var fuldstændig absurd.
Hun rykkede en smule væk, og satte sig på en sodet sten, der havde sikker været en ild i hele landskabet, men det undrede hende heller ikke, det var jo dragernes land.

Psychoerne så elver pigen.
Psychoer, var høje, kronragede eller med en hanekam og muskoløse og havde en økse som våben.
De havde intet andet på end en farvet lædermaske, handsker og bukser.
Anthony kunne igen dufte den fantastiske lugt gennem all ligstanken.
*Neeeej... Hun kan da ikke være her igen...* tænkte han selvsikkert.
Alligevel satte han kursen rundt mod duften og kunne straks lugte Psychoerne.
Psychorerne løb larmende hen imod Elveren.

Kathrins hørte lydene før de ankom, hun smilte lidt over dem,
de var godt dumme at gp til angreb på en elver, men på den anden
side hvordan skulle de vide bedre, Katherin trak hendes bue, og adskillige
pile satte af fra kogeret i løbet af de næste min.
den første faldt, den næste og til sidst lå de alle ned de var slet ikke kommet
i nærheden af hende.
Hun kiggede op og hørte en velkendt lyd, lyden af vinger, det skulle vel ikke være ham hun
havde set over bjerget i Olympen.

Anthony fløjtede lavmælt over henndes skyderi.
Han var stadig sin menneskeform, men bare med vinger stikkede ud der hvor Skulderblade normalt var.
Han var en meter over hende eller noget.

//OOG skal over til min morbror, men svare når jeg kommer hjem xD//

//Gør du bare det...//

Katherin kiggede bare op på dette underligt og skræbelige
væsen, hendes krystal blå øjne, observerede og kredsede
omkring denne skabning, som hun havde skimtet på bjerget
for et godt stykkke tid siden.
" Jamen Halløj igen" hendes milde stemme lød gennem stråene
på marken, som fuglene i toppen, rolig og venlig.

"Selv halløj igen" sagde han venligt.
Hans stemme kunne slet ikke måle sig med hendes, men en drage skal kunne forvirre og bluffe folk godt og grundigt.
Han landede lige ved siden af hende og hev sine vinger ind.
Hans stålgrå øjne kiggede tilbage på hende med et lille smil.

Katherin sendte ham et lille skævt smil
og kiggede på svineriet af døde idioter
" Undskylder for rodet på din mark" et
sarkatisk smil sad i hendes milde og
magiske ansigt..

"Baaah... De plyndrede bare gravene i nærheden" sagde han bare ligeglad og gik hen til deres lig.
"Og nu... Skal de væk" mumlede han og pustede så på dem alle tre efter han havde hevet pillene ud.
Mens han gik tilbage til Elveren smeltede ligene langsomt væk.
De smeltede ikke som så, men mere nærmest fløj væk i den blide vinde som om de blev så gamle at deres hud, knagler og indre organer forsvandt.

Katherin kunne ikke la' hver med at rynke på næsen da ilden, eller hvad end det var nærmest ætsede disse skabninger, lugten var irreterende, men hun bemærkede det knap nok, hun brød sig ikke om at andre rørte hende pile, det var hendes og kun hun rørte dem.

Pilene vred sig ud af hans hånd, og landede stile og roligt i hendes hænder, hurtigt og uden en lyd gennemgik hun dem for fejl og skadet, heldigvis var der kun et enkelt fjer der sad skævt det ville ikke tage længe at genoprette den.
Hun sendte ham et roligt blik, men det var tydeligt, at hun hadede at andre rørte ved hendes våben, hun havde aldrig brudt sig om det.
Men hendes smil blev en smule mildere efter at pilen var rettet op " Tja.. et sølle liv, men de havde vel ikke andre muligheder" hun kiggede på de rester der var tilbage af dem, de havde ikke haft en chance, for at ændre sig, deres rangsystemer var groteske, du var kun hvad du var født det, og du kunne aldrig ændre det.
Hun kunne ikke la' hver med at frygte denne mand, denne skabning, han var så magtfuld, så anderledes for hvad hun var vandt til, og aligevel var han så li'

Tony strakte sig og kiggede på hende.
"Hvad laver du så her i Pandora?" spurgte han venligt.
Hans hæner havde det som om han stadig havde pilene, men de var der ikke og synet af dem der vred sig ud af hans hænder sad nu ætset fast til hans øjenhinde, restens af hans liv.
De stålgrå øjne vendede sig mod det sidste af deres hovede der langsomt ætsede væk, det sidste der var tilbage var deres lidt af deres masker der var skræmt til døde.
Et lille suk undslap hans læber, han havde igen vist lidt at sin kræft. det må være den tredje person der havde set ham gøre det.
*Far ville slå mig ihjel, hvis han kunne altså* tænkte han lidt trist.

Katherin bemærkede hans ckokerede ansigt, godt nok så hendes bue og pil svag, og sårbar ud, men det var langt fra sandheden, de var stærkere end det stækeste svær, stærkere end dragens ånde, og ældre end vinden selv.
Hun sendte ham et roligt og tænkene ansigt over hans spørgsmål, ord havde aldrig været hendes stærke side, måske fordi det krævede mere end godt var at formulere ordene korekt, eller var det det at ord kunne skade mere end det stækeste sværd hvis de blev brugt korekt, hun vidste det ikke helt, hun lod blikket danse over de sørgelige rester en enkel ring lå tilbage, resten var væk af disse væsner, hendes blik kiggede ud over sletterne men det var fjernt underligt væk " På rejse gennem landet" hun vendte tilbage, og hendes blik var igen mild og til stede værenede.

"Hvad du ser her er intet sammenlignet med toppen af bjerget" Sagde han så med et lille skævt smil.
Det han sagde, var sandt, men hun havde ingen adgang uden en drage og denne ødemark af død og udslettelse var sølle, ødelagt og intet at sammenligne med selve bjerget der stadig stod rankt.

Katherin smilte bare over hans skæve smil, ja bjerget skulle efter sigende være smuk, men det ville aldrig falde hende, ind at betræde dette hellige sted, hun gik ud fra at dette bjerg var for dragerne, som elvernes hemmelige by, ingen kom der ind uden at der forlagde ekstreme ting eller ledsager af en elver, men hun havde endnu ikke set sådan et visit i nu derinde, der kunne gå mange tusinde år imellem.
" Ja det skulle det siges at være" en mild klang hang i hendes stemme og hendes ansigt var roligt og venlig, afslappet, dragen havde vidst sig fra en behagelig side, og hun følte sig hverken irreteret eller nedværdiget i hans selvskab i forhold til denne irreterende og grotekse krigsgud.

"Har du hørt om det?" Spurgte han lidt overrasket.
Den sidste der havde været i byen som ikke var drage eller drage disciple var en elver, så det kunne jo godt være, men det var jo da krigen rasede og der var blevet indkaldt til møde.
Han rystede lidt på hovedet.
"Vil du se den?" Spurgte han hende så lidt efter

Katherin smilte, og kunne ikke la' hver med at plante et skævt smil på hendes læbe " Hmm... er det tilladt" hun kiggede nervøs op, sandheden var nok at hun ikke vidste hvordan hun skulle komme der op, hun hadede højter især når klipperne var så stejle.
" Og hvordan kommer jeg op" hun kiggede op af det enorme bjerg, selvfølgelig var der en løsning på alle problemer...

"Jeg er konge, så ja klart" sagde han med et grin og fulgte hendes øjne.
"Tjoooh... Som du ved er der et svar på alt, gør du ikke?" Spurgte han med et lille glimt i øjne.
Der var selvfølgelig en grund til at klipperne var så stejle, men det behøvede han jo ikke informere hende om.

Katherin smilte et skævt smil " Jamen så er det jo ikke noget problem" hun rodede op i hendes hår, og kiggede op af skråningerne...
" Tja hvis du lover at gribe mig hvis jeg falder" klipperne var spidse for enden, og hun gøs ved tanken om at lande på dem, godt nok var hun udødlig, men hun var ikke usårlig.

"Her..." sagde han og forvandlede sig til en fulddrage.
Hans stålgrå drage form kiggede på hende med sine røde øjne og han smilte lidt.
"Hop op" sagde Tony med sin stemme som drage.

//Skal lige logge, sorry//

Kath rystede og hendes arme direde, hun prøvede at fortælle sig selv at det bare var Siegfürst som hun skulle ride på, men hans skælv skindede lige i øjnene på hende, godt nok var hun vis og klog, men bare tanken om at flyve skræmte hende altid, men det var ikke at se med det blotte øje, men da hun svingede benene over vidste hun at han kunne mærke at hun rystede, hun var ikke i tvivl.
"Let's fly so, before i get more terrifight.."

//logger selv men du svare bare, så svare jeg når jeg kommer hjem fra min kammerat//

En ung dreng kommer gående hen af den nedtrådte sti og ser elveren der kravler op på ryggen af dragen.
"Hej med dig!" Råbte han, James havde intet problem med fremmede, James vinkede med et smil på læben.
"Er du på vej der op?"

Tony drejede hovedet mod stemmen og et lille smil dukkede op på hans læber.
"Ja... Det er jeg faktisk" svarede han med sin medfødte drage stemme, som var skabt til at messe med folks menneskelige forstand og vilje.