Quiet spring in the wood

Time: 5 pm
Place:in the outside of Elvador, (elverbyen i skoven)
Vejr: overskyet, det lægger op til regn
Omgivelse: dyrerne og træerne

Bluesky kom gående ind gennem skoven, hun var på vej til lysningen, hun trængte til at komme væk fra de lærde og deres evige snakken om alt det hun allerede vidste ved tanken, hun var altså klogere end de troede.
Hun lod hænderne køre gennem det høje græs, det kilede let på undersiden af hendes solbrændte hænder, hendes spidse øre var det eneste der skældte hende fra omverdenen udenom skoven, hun var ligeglad med at hun ikke var lige så fin og skræbelig, og hun måtte indrømme at hun ofte sneg sig ud og begik sig i byen, det gik mere stille for sig der, man kunne bebærde sig anderledes der, mere fri.
En smil ramte hende i det, hun kom til lysningen, i midten stod et gammel og fantastisk træ, og i siden var en dør, hun skubbede den op, og trådte ind, døren var kun synligt for dem træet ønskede, underligt nok havde hun kunne se det siden hun var lille, og de andre elvere grinte altid af hende, men hun var ligeglad, hun var en Pile Bluesky, hun kunne klare sig selv

Tony lå let oppe imod himlen.
Hans stålgrå farve fik ham bare til at ligne en lille sky på himlen og han tænkte over de forskellige ting i himlen.
En lille tanke slog ind i hans ellers så filosofiske tanker.
*Gad vide om jeg nogensinde får elverbyen at se i det her århundrede?* tænkte han stille.

En ung mand sidder i et træ lidt fjernt og kigger på træet hvor elverkvinden lige var gået ind af. *Det var da noget underligt noget at hun gik ind i det træ*

Katherin sad nu i toppen af det gamle træ, hendes ansigt
var lagt i dyber folder, hun havde meget som skulle tænkes
over uden at de ældste brugte deres magi til at se hvad
hun tænnkte, det var uhyre irreterende.
Foran hende lå hendes sidste optegnelser, det var specielt
drage bjerget der havde fanget hendes interresse og det var
ikke blever mindre interresandt efter hendes visit der oppe for
godt et år siden.
Siden hendes tur der oppe, havde de ældste prøvet at rippe hende
for information, men uden noget større held, hendes sind var ikke
bare noget man kaprede!
Kath kunne ikke la' hver med at smile da hun så to velkendte skikkelser
var det ikker dragen og den lille dreng de havde mødt på sletten inden
turen til bjerget.
Hun kunne ikke la' hver med at smile, ingen af dem ville se hende, for dem
var hun bare et del af træet, en gren, et blad, hun var så godt som usynlig.

// Emnet er efter Pandora, ca. et år efter ;P//

James fandt en lille panfløjte op ad hans lomme, smilte kort og spillede en melodi som var fængselende for alle i nærheden, James elskede et spille fløjte det var så beroligende.

//Okay//

Tony kunne lugte drengen og en svag duft af elver, men det kunne jo ikke være sandt.
De røde øjne gled over hele området og de sprang frem.
Han fløj hurtigt derhen og kunne straks høre melodien.
Oppe i himlen havde vinden blokerede for sangen ved at blæse den væk, men nu, her nede... Noget helt andet.
Han fløj derhen imod melodien. Hans menneskelige hjerne faldt lidt fra hinanden, men drage hjernen var der stadig og han smilte skævt.