New york - gråd i parken.

Tid: 23:00 tiden.
Land: New York
Sted: På en legeplads i en øde park.
Omgivelser: Et rusten gyngestativ, En ødelagt vippe, noget der en gang lignede en sandkasse, Klatrestativ og diverse træer.
Årstid: Efterår.

Alfrida sad på en gynge hendes lange hår hang ned over hendes ansigt så det var skjult, Hun sad helt slatten i kroppen og holdte sig kun lige oppe på gyngen, der kunne svagt høres gråd og der røg ind i mellem en sort dråbe ned på jorden foran hende, hun så helt normal ud udover hendes lyserøde hår og dukkeagtige tøj, men folk troede vel bare hun var gal.

"Er du okay?" spurgte Tony blidt.
Han havde lydløst satte sig oven på toppen af selve stativet.
Ingen havde set ham, det elskede Tony New York for, alle havde så travlt at de intet så.

Alfrida gispede i chok og så hurtigt op på ham, hendes kinder havde sorte streger fra hendes sorte tåre " ... Ja" sagde hun så stille og rejste sig fra gyngen og gik lidt tilbage så hun kunne se ordentligt på ham ".. og det er ikke særligt høfligt at give folk sådan et chok, at du ved det?".

Tony solbrunede hud kunne svagt skimtes i gadelampens skær.
Hans sorte hår var lidt uglet og hans isgrå øjne var rettede imod hende.
"Nej... Det er sandt nok" sagde han langsomt med sin spanske accent.
"Men du hørte mig ikke første gang" sagde han så og kiggede på hende med hovedet lidt på skrå. "Det er heller ikke så høfligt" sagde han og smilte venligt.

Alfrida tænkte kort og så på ham "Det må de så undskylde, jeg var i gang med at græde" sagde hun så undskyldende og nejede kort før hun satte sig på en bænk bag sig.

"Så undskylder jeg skam også" Sagde han med et venligt og lidt bedrøvet smil.
Han havde ikke selv grædt siden arten uddødede så han kunne godt huske at hvis det var slemt nok, kunne man kommer til at græde over ingenting...
"Hvorfor nejede du for mig?" spurgte han lidt forvirret over at nogen stadig nejede, her inde i New York.

Alfrida lagde hovedet en smule på skrå og lagde benene over kors "Gør man da ikke det længere? .." spurgte hun så i et lille smil og så hen på ham.

"Jeg ved bare at folk ikke gør det længere" sagde han og grinte lidt over hvad han selv lige havde sagt.
Han kiggede lidt på hende, lidt længere end han kiggede p de fleste.

En skikkelse af en dreng blev langsom synlig mellem træerne og en dreng med lyst hår, blå øjne og en tilpas brun farve kom frem i en af lygtepælenes skær og lændede sig op af den og smilte.

Alfrida fjernede blikket fra drengen og hen på dn ny ankommende "Godaften .." hilste hun så og undrede sig over hvor meget selskab hun pludseligt havde fået, men hendes ansigts udtryk var helt nautralt og følelsesløs, som en dukke.

James sendte et vink og smilte mod Tony//James ligner sig selv totalt i menneske verdenen som i fantasy verdenen// med et glimt i øjet.
James gik langsomt hen mod den yndige pige og rakte hånden ud og havde et lille smil på læben ^^,

Alfrida smilte svagt og så på ham da han gik hen mod hende, hun så kort på hans hånd uden at gøre noget, før hun stille tog imod den.

"Hej!" Sagde James mens han stadig smilte.
"Hvad hedder du?" James virkede i et utroligt godt humør.