Fangoria skoven

Tid: Midnat
Land: Fangoria
Sted: En øde lysning i skoven
Omgivelser: En sø af blod fylder lysning og de friske goblin lig ligger spredt i blodet
Vejr: Regn
Årstid: Sommer

James står elegant på en af goblinerne som han har slået ihjel fornyligt, han står helt afslappet i lyset af månen med et lille smil på læben hvor efter han hopper op i et træ, han er glad for at være i Fangoria, der er intet som at være hjemme...
Han ser langsomt en skikkelse nærme sig mellem træerne.

Tony snuste en sidste gang ind.
*Jep lugten er ikke til at tage fejl af* Tænkte han selvsikkert da han så så det første gobline lig.
"skønt" sagde han sarkastisk.
Han rullede dramatisk med øjne inden han så pustede på nogle af ligene.
Mens Tony gik fra lig til lig, begyndte de lig han havde været ved at blæse væk eller vaskes væk af regnen som om de kun var støv nu.

"Hey! Hvad delen har du gang i! Jeg har altså selv slået dem ihjel du skal ikke bare fjerne mit elskede trofæ!!!"
James talte i et højt tone leje og hoppede ned af træet til drengen.

"Jeg kan ikke lide lig" sagde han bare og smilte lidt.
Han gik hen og pustede igen på dem som syren ikke længere var der.
Nogle få var blevet lidt brændt eller halvt blæst væk.
Han kiggede på hende med et undrende smil.

James går helt op i ansigtet på drengen og stirrede intents på ham.
Drengen kunne tydeligt se hvordan James blik virkede som om det fortalte en del af en historie fra hans liv men stadig virkede det fuldstændigt tomt.
"Hvad er du for en underlig en?" Sagde James med et tvivlende ansigt

"Dragemenneskernes sidste overlevende og konge" svarede han tilbage og kiggede på ham med sine stålgrå øjne.

"Neeej da ham kan du da ikke være.... Jeg er sikker på jeg har set et Dragemenneske før..."
James virker meget tvivlende men dog har han stadig et lille smil på læben

"Virkelig?" Spurgte han og kiggede på ham.
Drengen overraskede ham stort der.

"Ja ja.. Det er vist en 1000 år siden... Puhaa jeg husker det ikke så fantastisk godt men jeg tror nok.." James stod derefter og mumlede en masses og snakkede med sig selv og begyndte at vandre ud i skoven.
"Hov vent!" James vendte om og gik tilbage til Dragemennesket.
"Du ser meget overasket ud... Tvivler du på mig?"

"Jeg har bare ikke hørt et sekund om at dragemennesker der har mødt et menneske sådan" sagde han og kiggede på ham med et lille grin.

"Menneske.. Nååh ja den kan vel godt kalde mig?" James stod lidt og tænkte hvor efter ha gik hen til den største goblin og tog dens spyd og tørte af i noget af græsset.
James åndede ud, højlydt, "Nååh men hvad bringer en som dig her ud?" James stod og balancerede spydet på hans håndflade og derefter kastede han det hurtigt med et træ så hårdt det røg lige igemmen.

"Eventyr" svarede han som sit standard svar.
Han blev hevet rundt i verden af sin nysgerrighed.

"Oh well... Der er jo også mange gemte skatte her i skoven... Ja ja jeg kan huske som barn gav min far mig en kiste med guld hver måned også sagde han at jeg bare skulle grave den ned.. Dog er det 147 år, eller deromkring jeg var her sidst... Så de kister kan jeg sgu ikke huske hvor er" James kom med et lille grin og gik han til Dragemennesket...
"Nåh din reptil-primat... Hvilket navn har du?" James havde et lille smil på læben og et lavt grin mens han spurgte.

"Det får du da ikke at vide når du kalder mig det" sagde han stædigt og kiggede på ham med et par vrede øjne.

"Drage-Reptil, Menneske-Primat... Hva' delen skal jeg ellers kalde dem? Deres Højhed?"

James virkede lidt irreteret

"Nej sgu da" sagde han lettere surt.
"Jeg hedder Tony, men du skal aldrig kalde mig det der igen" sagde han alvorligt og kiggede på ham.

//Smutter sgu i seng nu.... Sov godt//

James rakte hånden ud til Tony.
"Tony siger du... Jeg hedder James, rart at møde dig" James smilte meget glad.
//Smutter også i seng//

"Ja.... Det er jo mit navn" sagde han og kiggede på ham med et skævt smil.
Han rystede langsomt hans hånd, mens han holdt øje med ham.

"Du virker ikke så slem igen... Vil du med ind til byen og tage et glas mjød?"
James så helt rolig ud og begyndte at gå ud i skoven, dog virkede det som om han gik i en totalt tilfældig retning.

"Ja.... Klart nok, men ved du hvor det er?" spurgte han ham lidt forvirret.

"Det gør jeg da!" James begyndte at vandre og regnens tromme agtige lyd gjorde James og Tony fuldstændig lydløs

Han lyttede bare og blev overrasket over at han ikke kunne høre James på nogle måde.

Da de 2 unge mænd havde gået i en halv times tid begyndte regnen at stoppe og en lille landsby kom frem neden for en bakke som de nu stod på

James begyndte bare at gå ned med byen, smilte med øjnene og fløjtede i nogle beroligende toner.