Den sorte ravns forbandelse - Skoven

Han satte kursen imod den lille landsby der lå en kilometer fra skoven.

Minidali smlilede, og så sig omkring. Hun fik pludselig øje på den
lille landsby i det fjerne, og pegede. "Er det der vi skal hend?" spurgte hun,
og studerede den nærmere. "Der kommer de nok ikke...."

"Nej sikkert ikke..." sagde han og grinte lidt til hende.
Han fløj hurtigt ned på et af hustagene og landede lydløst.
Hurtigt foravandt vingerne ind i kroppen igen.

Minidali slap lidt inden de landede, og svævede lydløst og yndefuldt
det sidtste stykke ned på taget, hun så på ham, da huns vinger forsvandt.
Hun smilede. "Det var fantastisk!" sagde hun glad.

"Sig endelig til en anden gang" sagde han med et grin og kiggede hurtigt ned fra taget.
Der var ingen, han hoppede ned og landede ligeså lydløst.

Mini sprang over på den modsatte mur, og videre ned på jorden.
Nu var hun glad for at hun havde fået flettet håret. Hun landede sikkert,
og grinede, "Jeg har efter hånden mange års øvelse i at slippe uset rundt i byen uden at blive set."

"Ja, samme her, men det er også godt at blive set en anden gang" sagde han og grinte lidt over det.

Hun så intrasetet på ham i det han sagde det. "Hvornår er det?"
spurgte hun nysgørigt. "foreksempel da vi mødtes i skoven i dag?"
sagde hun.

"Foreksempel, eller bare når der render politi rundt, Så nytter det absolut ikke at rende rundt o se mitænksom ud" Sagde han og smilte bare til hende da han hurtigt kiggede rundt.

Hun smilte tilbage, "på det pungt har jeg været heldig," sagde hun, med et skævt,
og en smule trist smil, "De fleste ved hvem jeg er, og ingen vil nogensinde
mistænke mig for kriminalitet..."

"Nååå ja... Men de fleste ved heldigvis ikke hvem jeg er og det er bare godt" sagde han med et grin.

Hun smilte og nikkede. "Det giver jeg dig så evigt ret i," sagde hun med et smil, "jeg ville ønske at jeg bare kunne tage væk- til et sted langt væk, til et sted hvor ingen kender mig." Hun sukkede, "det ville være så skønt, at kunne løbe rundt som en tildfeldig gande tøs, uden nogen form for forpligtelser!" hun sukkede. "Hen jeg kan ikke løbe hele mit liv, og bestemt ikke løbe for den jeg nu en gang er."

Han smilede bare og begyndte at gå imod centrum.
Hun havde faktisk en pointe.

Hun satte sig på huk et øjeblik. Det kunne godt være at det kun var til nøds tildfælde, men alige vel, hun ville ikke blive gendkendt her. "sådan." sagde hun til sig selv, et grønt lysskær stod et kort øjeblik op omkring hende, og hun rejste sig. Hun havde hun skulderlangt mørkebrunt glat hår. Hun var mere solbrænt, og en smule højre. Hun gik efter Tony, og lagde en hånd på hans skulder, "det er bare mig," sagde hun beroligende.

"Din lugt er stadig den samme" sagde han og krammede hende let og kiggde så på hende med et lidt desorinteret blik.
Havde han lige krammet en elver prinsesse.

Hun grinede over hans tanker, "er det måske bedere at du er konge?" spurgte hun ironisk, og lo over hans tanker.

//Skal logge nu...//

"Jeg er bare ikke så meget sammen med pige" sagde han med et lidt mere rødt ansigt.

Hun grinede, "Der er nok helder ikke SÅ forfærdeligt mange drage piger tilbage vel?" sagde hun ironisk, med et lille smil.

"Nej... Men jeg mener nu også bare sådan i det hele taget" sagde han og kiggede på hende stadig med det lille røde i kinderne.

Hun smilede, "Du er måske ikke så meget sammen med andre menesker? eller jeg skulle måske mere sige personer?" spurgte hun, med et skævt smil, over hans rødmen.

"Altså... Både og" sagde han og prøvede at beholde den lille rest af sin værdighed tilbage.
Men alligevel kunne han ikke lade være med at smile over det og samtidig var fuldstændig flov over hans åndssvage svar.

Hun grinede, "Hvad mener du?" spurgte hun, med et lille smil, "Det kan da ikke være både og? eller kan det?" spurgte hun.

"Jeg holder mig for mig selv med andre mennesker" sagde han og kiggede på hende med et lettere forlegent smil.

Hun smilede skævt, "Klogt," sagde hun, "Men nogle gange ER det altså godt at være sammen med nogen, og have nogen man kender." Sagde hun bebrejdende. "Spicelt når man ikke har nogen familie eller race fælder at dele sit liv med."

"Sandt nok" sagde han og nikkede lidt over det.